Change language

Det sker

Eksempler på udstillinger, arrangementer og aktiviteter om historie og kunst

København - før og nu

Hvordan så lige præcis dette sted ud før?  Udstillingen "Tidsmøder - København - før og nu" i Rådhushallen viser fotos, som Mads Neuhard, afdelingsleder i Københavns Stadsarkiv, har sat sammen: dels nye, egne fotos, dels historiske fotos fra Stadsarkivet/Københavns Museum. Udstillingen kan ses i Rådhusets åbningstid frem til 20. november 2019.

Mød os på Kulturnatten

Alle fire institutioner i Historie & Kunst er med i Kulturnatten den 11. oktober. Ved Nikolaj Kunsthal er der musik på pladsen og indenfor kan se,  hvordan en udstilling bygges op. Stadsarkivet på Københavns Rådhus har fokus på ældreliv gennem 300 år, og Københavns Museum zoomer ind på dagligliv under besættelsen. På Thorvaldsens Museum bliver der skabt en særlig stemning gennem lys og musik. De to museer og kunsthallen er iscenesat med stemningspræget belysning. Det samlede program for Kulturnatten kan ses her. 

Leonard Cohen-udstilling åbner 24. oktober 

Nikolaj Kunsthal og Kunsthallen Gl. Strand er sammen om den store Leonard Cohen-udstilling ”A Crack in Everything”. Godt 40 kunstnere fortolker forfatteren og musikerens liv og værker gennem musik, billedkunst og litteratur. Da udstillingen første gang blev vist i Lonard Cohens fødeby, Montreal i 2017, året efter hans død, vakte den stor interesse. Udstillingen løber frem til 13. april 2020. Se mere om udstillingen 

Magasin på kbhbilleder

Du kan nu online se 10.000  fotos på kbhbilleder.dk, der stammer fra stormagasinet på Kgs. Nytorv. De mange billeder er resultatet af et samarbejde mellem kbhbilleder og Magasins Museum. De mange fotos afspejler mode, kønsroller og skiftende indretningsidealer. Nyd et gensyn med de gamle juleudstillinger på Kongens Nytorv. 

Ny chef  for Historie & Kunst 

Den 1. november 2018 bliver Marius Hansteen chef for Historie & Kunst. Marius Hansteen er kultur- og presseråd ved den danske ambassade i Paris og derudover direktør for Det Danske Studenterhus i Paris og afløser Lene Floris, der fratrådte sin stilling med udgangen af august.    

Stort fællesmagasin taget i brug

Historie & Kunst tog i august 2018 sit nye fællesmagasin i Høje Taastrup i brug. Tiden frem til udgangen af december 2018 står i indflytningens navn. Se TV2 Lorrys reportage fra fællesmagasinet, der sikrer den københavnske kulturarv.

TV-program om Historie & Kunst 

DK4 har onsdag den 7. februar 2018 kl. 18:50 premiere på en udsendelse, der fortæller om kunstaktiviteter i Historie & Kunst. Efter en præsentation af STORM20 som makerspace kommer seerne på et besøg ved Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal. Se en trailer for udsendelsen og se hele programmet

Arkæologerne arbejder - vær med

Københavns Museum giver nu i Stormgade 18 mulighed for at se arkæologiske fund, når de renses og registreres. Og vore besøgende kan også være med. Værkstedet har åbent to gange om ugen, efter aftale og i forbindelse med særlige begivenheder - eksempelvis Kulturnatten. Se mere om værkstedet og åbningstiderne